AN-TV Strategipuljen
AN-TV var i flere årtier den store antenneforening i Aalborg og Nørresundby. I forbindelse med salget af kabelnettet til Stofa (der siden er blevet en del af Norlys) har foreningen besluttet at uddele et stort antal millioner til gode formål inden for AN-TVs dækningsområde.
Som et led i uddelingen af midlerne har AN-TV indgået et strategisk samarbejde med SIFA, så vi på AN-TVs vegne over en treårig periode varetager fordelingen af 5 mio. kr. til foreningslivet i Aalborg. Det er SIFAs opgave at medvirke til, at pengene når ud til den bredest mulige vifte af modtagere og dermed tjener til en markant styrkelse af kommunens foreningsliv.
Midlerne fra AN-TV er fordelt på tre puljer med hver deres fokus. Det følgende er en beskrivelse af AN-TVs Strategipulje.
Hvor meget er der i puljen?
3.000.000 kr.
Hvor meget kan der søges om?
Op til 200.000 kr.
Hvad kan der søges til?
Strategiske udviklingsprojekter
Hvem kan søge?
Godkendte folkeoplysende foreninger i Aalborg Kommune – og gælder både idébetonede foreninger, idrætsforeninger, korps og foreninger for mennesker med handicap
Hvad er det overordnede krav?
Der skal være tale om et omfattende, nytænkende samarbejde mellem mindst to foreninger og/eller korps
Hvad er detailkravene?
- Der skal være et element af egenfinansiering (gerne i form af tid/frivilligt arbejde)
- Der kan være tale om det første led i et større projekt, hvor støtte fra puljen kan give den gode idé vinger
- Projektet skal kunne tjene til inspiration for andre foreninger/korps
- Modtagerne er forpligtede til at medvirke til formidling af projektet
Hvad støttes ikke?
- Projekter/aktiviteter, der allerede er igangsat på ansøgningstidspunktet
- Dækning af allerede afholdte udgifter
- Rene elitesatsninger
- Udstyr/materiel til personlig anvendelse
- Deltagelse i ture/turneringer i ind- og udland
Retningslinjerne for puljerne evalueres og revideres løbende.
At projektet/initiativet ikke fremgår af ovenstående, er ikke ensbetydende med, at det ikke kan indeholdes eller falde uden for retningslinjerne for AN-TVs Puljer.
Hvornår er ansøgningsfristen?
Én gang årligt – 1. november – første gang dog 30. november 2024.
Hvornår gives der besked om uddelinger?
I forbindelse med SIFAs Nytårstaffel primo januar.
Ansøgning
Send din detaljerede ansøgning med budget til idrætskonsulent Søren Larsen på sl@sifa.dk eller pr. post til:
SIFA
Teglgårds Plads 1, Niv. 9
9000 Aalborg