Påskeskraberen 2017

10 kr. pr. solgt lod direkte ned i klubkassen 🙂

PÅSKESKRAB konkurrence!

Hvem kan sælge flest?

Har I en afdeling/et hold, der står og mangler penge? – så husk at jeres klub kan tjene penge ved at sælge skrabespil.

Vi giver kr. 5.000 oven i den normale “aflønning” til den klub, der sælger flest Påskeskrabere… Kr. 3.000 til dem, der sælger næstflest… og kr. 2.000 til dem, der sælger tredieflest.

Vi ER klar med Påskeskraberen.

Skraberne kan sælges i marts og april måned.

Alle vores medlemsklubber har mulighed for at sælge lodderne – helt uden risiko – 10 kr. pr. solgt lod til en 20’er – altså 50 % i fortjeneste.

Alle udgifter til produktion, præmier og markedsføring skal I ikke tænke på, og der er fuld returret på ikke solgte lodder, dog henstiller vi til, at man ikke bestiller flere lodder, end det er realistisk, man kan sælge..

I slipper altså selv for at skulle i gang med tilladelse, produktion og risiko af mere tvivlsomme skrabespil.

Bestilling

Skrabelodderne SKAL forudbestilles på mail – sifa@sifa.dk – af klubbens HOVEDFORMAND.

Skriv gerne – hvornår I gerne vil afhente lodderne – så bekræfter vi – at lodderne er klar.

Husk ikke at bestille flere lodder, end det er realistisk, man kan sælge – så er det bedre at bestille igen…

Afregning

Da SIFA skal aflægge særskilt regnskab til Spillemyndigheden over salget af Påskeskrabere – så skal jeres afregning være modtaget her hos os – senest den 15. maj 2017.

Overfør pengene for de solgte lodder til os via girokortet nederst.

Kom de ikke solgte lodder i en konvolut eller pose og aflever den i vores postkasse i stueetagen på Nordkraft (lige over for Biffen) – HUSK at påføre klubnavn!