– med økonomisk støtte på op til 25.000 kr.
Selvom de fleste idrætsklubber er tilbage i normaltilstand efter coronanedlukningerne, er der mange steder udfordringer med at finde frivillige til løsning af helt basale daglige opgaver. Samtidig er der mange mennesker uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der har brug for en ekstra støttende hånd, når de skal prøve kræfter med arbejdslivet.
SIFA, FOKUS Folkeoplysning og Jobcenter Aalborg er gået sammen om at gøre noget ved begge dele. Det er blevet til det flerårige projekt Små Job Med Mening i Forening, som Spar Nord Fonden støtter i dets første leveår.
Projektet åbner for, at en række idrætsklubber kan få hjælp til den daglige drift, ovenikøbet med økonomisk støtte på op til 25.000 kr.
Kom og hør mere om
Små Job Med Mening i Forening
tirsdag 8. november 2022 kl. 8.30-10.00
hos FOKUS Folkeoplysning, Strandvejen 19 i Aalborg
På mødet får du information om projektet og mulighed for med teamet bag Små Job Med Mening i Forening at drøfte, hvordan en småjobber kan hjælpe med jeres specifikke behov.
Det gør I:
- Definerer hvilke opgaver, I ønsker at få hjælp til – det må meget gerne være faste, rutineprægede funktioner uden krav om erfaring
- Udpeger en kontaktperson, som er småjobberens leder i det daglige
- Får en småjobber i op til 200 timer fordelt over en periode i 2023, som passer bedst for jer
- Bidrager med en egenbetaling på 25 kr. pr. time + moms
Det gør Små Job Med Mening i Forening:
- Matcher jeres konkrete behov med den bedste småjobber til løsning af opgaverne
- Tager sig af alt papirarbejdet og står for ansættelsesforholdet
- Betaler småjobberens løn på 140 kr. pr. time inkl. feriepenge
- Hjælper småjobberen godt i gang hos jer og fungerer som jeres faste kontaktpunkt under hele forløbet
Vil du høre mere om, hvordan I kommer med i projektet? Så meld dig til morgenmødet – senest 1. november 2022 – ved at sende en mail til allan@job-fokus.dk – eller til sl@sifa.dk
Med venlig hilsen
Ole Nielsen, SIFA
Bjørn Salling, FOKUS Folkeoplysning